Er du på udkig efter spa, sauna, eller nyt til badeværelset i Málaga? Vi har det, du søger. Vores showroom på 800 m2 er klar til at stille din nysgerrighed med det bedste indenfor alt fra badeværelser til udendørs sauna.

Bag de store glasfacader byder vi på Sydspaniens flotteste udstilling af alle slags spa, traditionel og infrarød sauna og alt til badeværelset. Armaturer, glasafskærmning, badeværelsesmøbler, kun fantasien sætter grænser, og vi tilbyder topprofessionel rådgivning til både private og erhverv.

Du finder os i byen Fuengirola sydvest for Málaga og øst for Marbella. Den præcise adresse C/ Verónica 13, 29651 Mijas i Mijas Costa-kvarteret et stenkast fra hovedvejen Autovía del Mediterráneo (A-7), så det tager ingen tid at finde os.

Selvom vejret i Malaga og Marbella som regel er fantastisk, kan gråvejr og regn ikke undgås. Så tag muligheden for wellness og velvære med hjem, så vejret aldrig igen skal bestemme, om du vil være god ved dig selv!

Spa – wellness i hjemmet, både ude og inde

Der findes mange forskellige typer af spa i dag. Fælles for dem alle er dog, at de udnytter vandets lindrende egenskaber.

Mange forbinder spa med at sidde udenfor i et dampende varmt bad (populært kaldet hot tub). Her har vi to slags – vildmarksbade og moderne udespa.

Vores vildmarksbade er bygget af cedertræ, der er ekstraordinært hårdfør, så du er sikrer minimalt behov for vedligehold. Vores vildmarksspa er unikke, da de er udstyret med både filtersystem og elektrisk varmelegeme. En brændeovn sørger for at varme vandet op hurtigt, og efterfølgende holder varmelegemet vandets temperatur ved lige. Det giver den perfekte, billige opvarmning uden risiko for skoldning.

Moderne udespa er typisk bygget af akryl, og modsat vildmarksbadet får du har et væld af ekstra komfortmuligheder. Dyser sørger for massagefunktioner, LED-lamper giver en behagelig terapeutisk belysning, og du kan tilkøbe mulighed for at styre spaen via din telefon eller dit hjemmenetværk. Det handler bare om at gøre op med dig selv, hvad du gerne vil have.

En swimspa er ofte delt op i to sektioner: en almindelig spa og et område, hvor kraftige dyser skaber en modstrøm i vandet, så man kan svømme til trods for, karret er meget mindre end fx en pool. Det er ikke alle swimspa, der er delt op i regulære sektioner, og i disse er der sæder og massagedyser i den ene ende og strømdyser i den anden.

Spasektionen har alle de samme funktioner som en almindelig spa, og svømmedelen er lavet som et regulært alternativ til en swimming pool. Alt vandet er opvarmet, og strømmen kan justeres, så det passer til netop dit svømmeniveau.

Det er kort sagt kun fantasien, der sætter grænser, så dyk ned i vores store udvalg af udespa og swimspa allerede nu!

Sauna – traditionel eller infrarød?

Svedhytter har eksisteret i årtusinder, men den sauna, vi bedst kender i dag, er inspireret af den finske tradition. Her varmer man træhytter op til meget høje temperaturer, ofte op til næsten 100˚C. For at holde de høje temperaturer ud, kaster man vand på de opvarmede saunasten. Når vandet fordamper, bliver det nemmere at klare varmen. Forskellen mellem en sauna og et dampbad er kombinationen af temperatur og luftfugtighed. I et dampbad kan luftfugtigheden nå helt op på 100 %. Derfor må temperaturen ikke være mere end 40˚C, da man ellers risikerer at blive skoldet.

Infrarøde saunaer fungerer ved, at infrarøde stråler trænger ind i kroppen og varmer os. Temperaturen i rummet stiger også i en infrarød sauna, dog ikke til over 70˚C. Derfor kan infrarød sauna være en god løsning, hvis man har det svært med en traditionel saunas massive varme. Desuden er der mere og mere forskning der tyder på, at infrarød behandling har meget gavnlige effekter i forhold til at udbedre fysiske skavanker, som fx muskel- og ledsmerter.

Alle vores saunaer er bygget af det bedste træ overhovedet, som sikrer perfekte forhold til at holde på varmen.

Gå på opdagelse i vores showroom eller se vores udvalg af traditionelle og infrarøde saunaer allerede nu!

Badeværelse – alt i armaturer, spejle og bad

Som det måske vigtigste rum i vores hjem, er det også her, tingene skal være i særklasse. Der er mange holdninger til, hvordan et badeværelse skal indrettes, men fælles for alle er, at tingene skal fungere.

Armaturer har den funktion, at det skal åbne og lukke for vandet. Vi skal ikke længere ned til åen med en krukke eller ud til pumpen på gårdspladsen for at hente vand, så nu handler det i høj grad også om armaturets udseende. Design betyder meget for vores oplevelse af et rum, så det gælder om at finde det helt rigtige.

Derfor har vi et stort udvalg af badekar, brusekabiner, badeværelsesmøbler og meget andet, så du kan finde lige netop det, du er ude efter til hjemmet eller sommerhuset – hvis du er i tvivl om, hvad du skal bruge, står vores rådgivere klar til at hjælpe dig med at få skabt lige netop det badeværelse, du drømmer om.