Hvad er sauna godt for?

Listen over påståede fordele ved hyppig brug af sauna er lang, men har de hold i virkeligheden? Vi ser nærmere på, hvad videnskaben fortæller os.

Saunaer og svedhytter er blevet brugt af mennesker i flere tusinde år over hele verden. Og listen over årsager er lang – hygiejne, helbred, samvær og spirituelle oplevelser.

I takt med internettets udbredelse er der desuden dukket masser af påstande op omkring de positive virkninger, brug af sauna kan have på både krop og sjæl. Men det er bestemt ikke alle påstandene, der er lige sande. Så hvordan ved man, hvad der passer?

Heldigvis har videnskaben i mange år undersøgt, hvad saunabesøg gør for vores krop og mentale tilstand – så læs med, når vi går en række påstande efter i sømmene!

Påstand 1: Lindrer muskel- og ledsmerter (og -spændinger)
Saunabadning kan hjælpe med at lindre smerter og spændinger

Hvis du har læst eller hørt om sauna, så er du uden tvivl også stødt på påstanden om, at sauna er godt for både muskler og led.

Der er lavet en række studier omkring saunas effekt på lidelser som leddegigt, fibromyalgi (smerter i knogler, led og muskler) og andre former for kroniske eller hyppige smerter. Overordnet set var der mærkbar positiv effekt på symptomerne for de respektive lidelser, både i forhold til deltagernes egne oplevelser og hvad der faktisk kunne måles i form af f.eks. bevægelighed i leddene1 2 3.

BEMÆRK: Stort set alle de undersøgelser omkring lindring af muskel- og ledsmerter, vi har fundet, har testet brugen af infrarød sauna – en moderne form for sauna, du kan læse meget mere om her.

Så en ting er, at saunabrugere fortæller, de føler sig mere afslappede, veltilpasse og mindre ømme i kroppen, men videnskaben bakker påstanden op. Derfor sætter vi flueben og bekræfter virkningen på muskler og led som SAND (i hvert fald med infrarød sauna)!

Påstand 2: Du forbrænder flere kalorier i en sauna
Du forbrænder flere kalorier, når du er i sauna

Efter bare ti minutter i en sauna har du højst sandsynligt oplevet, at din puls er steget ret markant. Årsagen er den øgede varme i rummet omkring os, som får kroppen til at producere mere sved for at komme af med varmen – og den øgede produktion af sved kræver, at blodet bliver pumpet hurtigere rundt i kroppen.

Det har også en indvirkning på vores forbrænding af kalorier. I 2019 undersøgte en gruppe forskere, hvordan unge mænds kroppe blev påvirket af saunabesøg. Forsøgsdeltagerne sad i en sauna i ti minutter af gangen med fem minutters pause imellem hvert besøg for at køle ned, og forskerne opdagede, at kalorieforbrændingen steg ganske betragteligt i løbet af de fire besøg. I løbet af de første ti minutter forbrændte deltagerne i gennemsnit 73 kalorier, og i løbet af de sidste ti minutter var forbrændingen helt oppe på 131 kalorier4 – en stigning på næsten 80 procent!

I et andet studie, også fra 2019, fandt man frem til, at et 25-minutters saunabesøg (på omkring 93˚C) udsatte kroppen for det samme pres, som hvis man cyklede i moderat tempo i samme antal minutter 5. Forskerne understreger dog i samme undersøgelse, at man ikke kan bruge sauna som en strategi for vægttab, da musklerne ikke bliver aktiveret på samme måde som ved fysisk træning 6.

Overordnet set peger videnskaben på, at din forbrænding er højere, når du sidder i en sauna. Hvor meget ekstra, du forbrænder, mangler der stadig solide beviser for, da faktorer som alder, kropssammensætning og generel form spiller en afgørende rolle i det regnestykke. Men vi tør godt markere denne påstand som SAND (dog ikke nok til, at det kan erstatte motion og sund kost, hvis målet er vægttab)!

Påstand 3: Det er godt for hjertet
Regelmæssig brug af sauna er sundt for hjertet

Den høje varme i en sauna øger både din puls og dit blodtryk, og det kan have en positiv virkning på dit hjerte og kredsløb.

Et af de absolut største studier, der er lavet omkring brug af sauna, stammer fra Finland – forskerne ville undersøge, om der var en sammenhæng mellem, hvor ofte/meget man gik i sauna og ens generelle sundhed over flere årtier.

I den sidste halvdel af 1980’erne lavede forskerne derfor en række tests på mere end 2000 midaldrende mænd, og 20 år efter fulgte forskerne op på, hvordan forsøgsdeltagerne havde det.

Resultaterne var ikke til at tage fejl af: Jo oftere forsøgsdeltagerene gik i sauna, jo lavere var risikoen for hjertekarsygdomme! Samlet set var der et fald på 63 % i risikoen for pludselig hjertedød, for den gruppe, der brugte sauna mindst fire gange om ugen, sammenlignet med den gruppe, der højst var i sauna en gang om uge. Samme undersøgelse vidste også 40 % mindre generel dødelighed for gruppen, der brugte sauna mest7.

Den samme gruppe forskere udgav også en anden rapport baseret på den samme undersøgelse. Her fandt de ud af, at risikoen for blodprop eller blødning i hjernen faldt med 61 %8, hvis du brugte sauna mindst fire gange om ugen næsten hver uge.

Det lader altså til, at hyppig brug af sauna er sundt for hjertet på flere forskellige måder – og derfor siger vi, at denne påstand er SAND!

Påstand 4: Styrker immunforsvaret
Brug af sauna virker til at styrke immunforsvaret

Sommeren går på hæld, og de løbende næser og kildrende halse melder sin ankomst. Nu gælder det om at give sin krop de bedst mulige betingelser for at holde forkølelse og halsonde fra døren – og noget tyder på, at sauna kan give kroppen en kærkommen hjælp i den sammenhæng.

I 2013 målte en gruppe polske forskere nemlig antallet af hvide blodlegemer (som spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af sygdom) i en gruppe veltrænede og utrænede mænd før og efter et saunabesøg. Begge grupper fik flere hvide blodlegemer efter en halv times saunatur, men der var en større stigning i den veltrænede gruppe 9.

Det skal siges, at stigningen i hvide blodlegemer for den utrænede gruppe ikke er det, man kalder ”statistisk signifikant” – det betyder, at man ikke kan være sikker på, om resultaterne skyldes tilfældigheder i indsamlingen af statistik, da antallet af deltagere ikke var særligt højt.

Forskerne kan ikke give et svar på, hvad resultaterne betyder på lang sigt. Men da hvide blodceller er ”immunforsvarets første forsvarslinje”10, som forskerne formulerer det, må man formode, at flere hvide blodlegemer giver bedre forsvar.

Så der er noget, der tyder på, at saunabesøg giver immunforsvaret et energitilskud, især hvis man sammenholder undersøgelsen her med de påstande, vi har gennemgået ovenfor. Men med resultaterne fra denne undersøgelse, kalder vi i hvert fald påstanden SAND for veltrænede personer, og det tyder på, der også er noget at hente for utrænede.

Påstand 5: Det er godt for hjernen
Regelmæssig brug af sauna mindsker risikoen for at udvikle demens og Alzheimers

Mange påstande omkring sauna handler om, hvordan det hjælper kroppen. Men en god svedetur virker også til at være gavnlig for det, vi har mellem ørene.

I 2005 fandt en gruppe forskere ud af, at regelmæssige saunabesøg havde en positiv virkning på patienter med milde depressionssymptomer11. Desuden fandt den store finske undersøgelse, vi tidligere har været omkring, ud af, at de forsøgsdeltagere, der gik i sauna mindst fire gange om ugen hver uge havde 65 % mindre risiko for at udvikle Alzheimers og 66 % mindre risiko for at udvikle demens12. Særligt de sidstnævnte resultater er interessante, da den finske undersøgelse er lavet med mange deltagere og over lang tid.

Hvilke mekanismer der så gør forskellen for vores mentale sundhed, når vi bruger sauna, vil vi ikke spekulere i her – vi kan bare konstatere, at ud fra den forskning, vi kan finde, må påstanden betegnes som SAND, hvis du går i sauna regelmæssigt!

Påstand 6: Hjælper med at afgifte kroppen
Mange tror, at saunabadning afgifter kroppen – men videnskaben er uenig

”Detox” eller ”afgiftning”, som det hedder på dansk, har i mange år været diskuteret – for kan man overhovedet snakke om en afgiftning af kroppen? Og hvad virker i så fald? Vi har fundet frem til to undersøgelser, der kiggede på netop afgiftning ved hjælp af sauna (det skal nævnes, at begge studier også brugte andre påståede afgiftningsmetoder, men saunabesøg var den fremtrædende).

Begge undersøgelser blev lavet med spørgeskemaer, hvor deltagerne skulle svare på deres ”egen opfattelse af livskvaliteten” på en række parametre. I det første studie ændrede deltagernes egne opfattelser af livskvaliteten sig markant til det bedre13, men forskerne påpeger i rapporten, at den positive oplevelse kan skyldes den øgede omsorg, forsøgspersonerne oplevede i forbindelse med undersøgelsen.

Det andet studie testede to forskellige former for saunaterapi (hvor den ene gruppe fik en ekstra medicin og den anden fik en snydepille). Igen fandt forskerne frem til, at forsøgspersonernes egne oplevelser af helbredet blev forbedret, men forskerne fandt ingen ændring i de egentlige målinger af giftstofniveauerne i kroppen i nogen af grupperne – heller ikke i kontrolgruppen, som ikke fik nogen behandling14.

Ud fra de to undersøgelser tyder det ikke på, saunabesøg afgifter kroppen. Da mange af de affalds- og giftstoffer, vi normalt snakker om i forbindelse med afgiftning, hovedsagelig bliver udskilt via lever og nyrer, virker det også tvivlsomt, at varmebehandling på den måde skulle have en effekt. Man kan argumentere for, at øget blodgennemstrømning i kroppen som følge af den høje varme vil sætte fart i leverens og nyrernes renseprocesser, men det ved vi intet om. Vi kan samtidig nævne, at man ikke udskiller flere giftstoffer, fordi man sveder mere15.

Derfor må konklusionen på denne påstand være, at det IKKE ER SANDT, at sauna hjælper med afgiftning.

Påstand 7: Gør din krop mere fleksibel
Saunabadning kan gøre dig mere fleksibel og mobil

Varmebehandling, som saunabesøg, har en dokumenteret effekt på ledmobilitet og muskelspændinger (se ”Påstand 1”), i hvert fald hos mennesker med egentlige lidelser og sygdomme – men hvordan ser det ud for en rask person, der for eksempel gerne vil kunne nå sine egne fødder?

Der er lavet et par undersøgelser omkring varme og mobilitet, og et af dem fandt frem til, at korte yogatræninger i sauna havde en mærkbar effekt på forsøgsdeltagernes fleksibilitet i løbet af blot otte træningssessioner fordelt på otte uger16.

Et af de mest interessante studier fandt frem til, at man kunne få mere end dobbelt så stor effekt af at strække musklerne i en infrarød sauna17, hvis man vil øge sin fleksibilitet. Ifølge forskeren bag undersøgelsen ville det normalt kunne tage ”flere uger med regelmæssig mobilitetstræning at opnå den effekt18.”

Generelt anbefaler fitnessinstruktører og trænere, at man skal varme op før, man strækker sine muskler. Det kan være en af årsagerne til, det virker så godt at strække i en sauna – påstanden må i hvert fald betegnes som SAND, men du skal sørge for aktivt at strække, imens du er i saunaen, for at opnå en effekt.

Påstand 8: Forbedrer din præstationsevne
Du kan forbedre din præstationsevne, hvis du bruger sauna i forbindelse med din træning

Mange atleter og sportsudøvere bruger sauna i forbindelse med træning, og en række fitnessudbydere tilbyder også saunabesøg for deres medlemmer efter endt træning. Og det tyder på, der er nogle ekstra procenter at hente i jagten på træningsresultater, hvis man også gør brug af sauna.

I 2018 samlede en gruppe forskere 16 undersøgelser, der havde kigget på sammenhængen mellem brug af sauna og varmtvandsbad i forhold til præstationsevne. Forskerne er omkring mange forskellige aspekter, men blandt de mest bemærkelsesværdige vil vi nævne, at brug af sauna eller varmvandsbad:

  • Kan sænke hvilepulsen19 20

  • Kan øge præstationen ved udholdenhedsløb med knap to procent21

  • Kan øge evnen til at holde kropstemperaturen nede, hvilket modvirker overophedning som følge af fysisk anstrengelse22

Forskerne bag opsamlingen giver også en række anbefalinger til atleter, der vil gøre brug af varmeterapi (sauna eller varmtvandsbad). Hvis du er interesseret i at finde nogle ekstra procent i dit træning eller til konkurrence, vil vi anbefale dig at læse undersøgelsens afsnit omkring implementering af teknikkerne (du finder hele artiklen her).

Til slut kan vi i hvert fald konstatere, at denne påstand må betragtes som SAND, selvom der mangler afklaring om, hvorvidt der er forskel på brug af sauna og varmtvandsbad!

Så for at opsummere ...

Størstedelen af de undersøgelser, vi henviser til i artiklen her, blev samlet i en stor gennemgang af, hvad videnskaben siger omkring brug af sauna. Du kan læse hele den videnskabelige gennemgang her, men forskerne bag undersøgelsen konkluderede, at ”Regelmæssig brug af infrarød og/eller finsk sauna har mulighed for at bidrage med mange helbredsmæssige fordele, specielt for dem, der lider af hjertekarsygdomme eller problemer med bevægeapparatet …”23.

Så selvom beviserne for nogle af påstandene nok kræver nærmere undersøgelser før, man kan konkludere noget endeligt, virker det til, at videnskaben kan bekræfte mange af de gavnlige effekter ved brug af sauna, som mennesker verden over fortæller om!

Se vores store udvalg af både traditionelle (både indendørs og udendørs) og infrarøde saunaer, og nyd godt af saunaens mange positive egenskaber hjemme hos dig selv!