Når vi taler om saunaer, tænker vi som regel på den type sauna, der stammer fra Finland – et lille rum eller en lille bygning, hvor du kan tage et tørt eller dampet “bad” ved meget høje temperaturer. Denne type sauna har en lang historie, og selvom ordet “sauna” kommer fra finsk, har saunaer været brugt over hele kloden næsten lige siden menneskeheden lærte at bygge.
Overalt i verden finder man varianter af “svedehytter”, hvor forskellige kulturer har udnyttet de positive virkninger, man kan opnå ved at svede igennem og opvarme kroppen på samme tid.
De mellemamerikanske indianere kaldte saunaer “temazcal”. Arkæologiske fund i Grønland og Newfoundland har vist, at de saunaer, man har brugt her, minder meget om de nordeuropæiske. I Europa er det særligt de nordiske lande, der er kendt for at bruge saunaer, hvilket giver god mening, når man tænker på det barske vinterklima i disse områder.
Moderne saunaer er typisk lavet af træ, og temperaturerne inde i kabinen kan nå op til 100 ° C. Så høje temperaturer kræver kontrol over luftfugtigheden for at undgå skader til brugeren. Ved at øse vand på de varme saunasten, kan man skabe damp, som gør det muligt at modstå de ekstreme temperaturer.
Forskellen mellem en traditionel sauna og et dampbad er luftfugtigheden og temperaturen. I et dampbad kan luftfugtigheden nå 100 “, og derfor må temperaturen ikke overstige 40 ° C – hvis den gør, risikerer man at blive skoldet.
Luftens temperatur i en sauna holder sig over dugpunktet (det punkt, hvor vanddamp bliver omdannet til væske). Derfor vil luften føles tør, da brugerens egen kropstemperatur er under under dugpunktet, og vandet kondenserer på huden og skaber sved. Den følelse giver oplevelsen af dampbad. I takt med, at man sveder, som følge af de høje temperaturer, vil man dog opleve en følelse af damp.
Udover præfabrikerede saunaer, der leveres som samlesæt, sælger Nordkap Living også materialer til fremstillelse af saunaer helt fra bunden. Kvaliteten af disse materialer er de samme som for de præfabrikerede kabiner.
Konstruktion af en moderne sauna
Grundlæggende er en sauna et rum lavet af træ med nogle bænke og en saunaovn, der opvarmer luften.
Under/bag saunaovnen er der et luftindtag, hvor kold luft kommer ind udefra. Når saunaovnen er tændt, stiger den opvarmede luft til vejrs og trækker kold luft ind gennem ovnen, så den kolde luft bliver opvarmet.
Den nu varme luft cirkulerer rundt i kabinen. Modsat ovnen (helst så langt fra ovnen, som kabinens opbygning tlllader) og tæt ved gulvet er der et andet luftindtag, der lader frisk luft komme ind i kabinen uden at miste for meget varme i processen. Dette indtag skal være så tæt på gulvet som muligt for at forhindre den friskopvarmede luft i at undslippe kabinen med det samme.

Det er vigtigt at vælge den rette type træ til din sauna.
Det mest velegnede træ har fine årer og er knastfri. De fine strukturer tillader træet at modstå de ekstreme temperaturudsving, saunatræ udsættes for.
Lav årlig vækst giver træets årer den tæthed, der gør træet velegnet til saunakabiner. Nordkap Living køber aspetræ til selvbygningssaunaer fra de baltiske lande, hvor den voldsomme kulde og de korte somre giver de helt rigtigt forhold.
Det er ikke alle typer træ, der er lige velegnet, når man vil bygge en sauna. Derfor inddeles træ i forskellige klasser alt efter kvaliteten. Nordkap Living køber kun A-klasse træ, der er den højeste klassificering. Dette er din garanti for, at du får det bedst mulige træ til din sauna.
Asp
ASpetræ har en smuk, ensartet overflade, lyse farver og lav vægt. Træet er meget formstabilt og har et lavt indhold af harpiks. Dette er vigtigt, da harpiks kan smelte og løbe ud af træet. Asp har lav varmeledning, hvilket betyder, at det ikke vil føles særligt varmt ved berøring, selvom saunaen har været varmet op i lang tid. Aspetræ holder desuden farven, selv efter lang tid.
Termoasp (varmebehandlet asp)
Varmebehandling øger træets kvalitet endnu mere. Asp er allerede meget velegnet til saunaer, og den milde varmebehandling giver træet en lidt mørkere og varmere glød. Farveændringen sker gennem hele træet, så det er ikke kun overfladen, der ændrer karakter.
Varmebehandlet træ er smudsafvisende og glat. Behandlingen gør desuden aspetræet endnu mere formstabilt og øger levetiden ganske betragteligt.
Træet bliver tørrere og dermed lettere, uden at det mister styrke. Mindre fugt i træet giver desuden træet bedre isoleringsevne, og træet skrumper ikke. Det bevarer formerne og lækker ikke, da træet ikke “arbejder” i samme grad som det ikke-varmebehandlede modstykke.
Alt dette opnås med en kemikaliefri, naturlig varmebehandling.

Rødel
Rødel bruges som et billigere alternativ til aspetræ. Det har ikke de samme gode egenskaber som asp, og derfor er det endnu mere vigtigt at købe A-klasse-træ.
Rødel kan have brunlige pletter i træet, der stammer fra gange, som graves af marvpletfluens larver.
Canadisk hemlock
Vores indendørs saunaer er bygget af canadisk hemlock-træ, der er ekstraordinært velegnet som saunatræ.
Det har en ensartet farve og fin struktur, der giver det et smukt udseende. Hemlock er fra naturens side meget modstandsdygtigt overfor svamp og råd.
Det hemlock-træ, vi bruger til vores indendørs saunaer, kommer fra bæredygtig skovbrug og er FSC-certificeret.
Cedertræ
Nordkap Livings udendørs saunaer og vildmarksbade er lavet af cedertræ, en træsort der, udover at leve op til de ovennævnte krav omkring tætliggende årer, også har en naturlig modstandsdygtighed over for råd, svamp og insektangreb. Cedertræ har en smuk, rødlig kulør, der med den rette behandling kan holde i meget lang tid. Derudover er ceder en aromatisk træsort med en behagelig duft.
Det cedertræ, vi bruger, er PEFC-certificeret “Western Red Cedar” fra bæredygtige canadiske skovbrug.
Træet har en usædvanlig holdbarhed. Faktisk er udholdenheden så god, at det bedste cedertræ også bruges i konstruktionsøjemed. Holdbarheden kan forlænges ved at behandle træet med olie.
Cedetræ holdes ved lige via oliebehandling en eller to gange per år.
Certificeringer
Certificering til bæredygtige skovbrug uddeles af forskellige organisationer. Formålet med certificeringen er at sikre skove verden over fra overproduktion. Derudover skal det sørge for, at vi stadig har disse gode træsorter i fremtiden. Desuden er vi mennesker afhængige af, at skove omdanner kulilte til ilt. Skovene er desuden også hjem for mange af Jordens dyrearter.
FSC-certifikat
FSC står for “Forest Stewardship Council” og er en non-profit organisation, der certificerer produktionen af træ og papir som bæredygtig. FSC er en global certificering med bred støtte.
Du kan læse mere om certificeringen på FSC Danmarks hjemmeside.
PEFC eller “Program for the Endorsement of Forest Certification” er en anden organisation med lignende formål. Du kan læse mere om PEFC her.
PEFC certificerer bæredygtig skovbrug på samme måde som FSC.
Størrelsen på saunaovnen afhænger af størrelsen på din kabine. Placeringen af luftindtaget og udluftningen er ligeledes vigtigt, da de er afgørende for, hvor effektivt den opvarmede luft bliver distribueret og udnyttet i rummet. Indtaget er som regel placeret under eller tæt på ovnen. Udluftningen skal være så langt fra ovnen som muligt og ikke for højt, da den opvarmede luft ellers risikerer at sive ud af kabinen for hurtigt.
Ovnens størrelse i kW | Saunasten i kg | Kabinens areal i m2 | Kabinens højde i mm |
4,5 | 15 | 3-5 | 1900 |
6 | 23 | 5-9 | 1900 |
8 | 23 | 8-12 | 1900 |
Så for eksempel: Hvis du har en kabine på 5 m² kan du vælge en ovn med enten 4,5 eller 6 kW output.
Here vil forskellen være, at ovnen på 6 kW opvarmer kabinen hurtigere end den mindre model..
Nordkap Livings saunaovne bruger en 400V-forbindelse og en ledning på mindst halvanden meter.
Udover de “mindre” saunaovne til privat brug, fører Nordkap Living også en række saunaovne til professionelle.
Brug af vand på saunasten
Mange saunabrugere ynder at øse vand på de varme saunasten. Kombinationen af vand og elektronik stiller store krav til udstyret. Saunaovne fra Nordkap Living er fremstillet af erfarne og velrenommerede producenter og er kendt for håndværket, holdbarheden og kvaltiet. Ovnene fremstår solide og effektive, selv når man øser lidt for meget vand på stenene. Du skal dog være forsigtig med ikke at bruge for meget vand.
Nogle brugere foretrækker damp i saunakabinen. Til dette formål har vi et saunasæt, der indeholder både spand, øse, termometer og hygrometer.
Det er meget vigtigt at huske, at ovnene er lavet af stål, der kan ruste, når det bliver vådt – specielt varmeelementerne – og at der er elektriske dele under stenene, som ikke er glade for fugt.
Øsen i saunasættet tilføjer en passende mængde vand til stenene. Hvis stenene er fugtige, efter du har hædt vand på dem, har du brugt for meget. Husk, at formålet er at skabe damp. Vandet skal fordampe så snart, det rører ved stenene – på denne måde beskytter du ovnen og får samtidig den damp, du gerne vil have.

Saunasten er lavet af lavasten og har til formål at holde godt på varmen fra varmeelementerne. På den måde hjælper stenene til med at sænke elforbruget og forlænge det tidsrum, kabinen er opvarmet.
Stenene skal placeres mellem varmeelementerne: de største sten i bunden og de mindre sten i toppen. Stenene bør ikke lægges for tæt, da det hindrer ordentlig opvarmning. Stenene bør desuden stables, så de rager op over toppen af varmeelementerne.
Varmen kan få saunasten til at krakkellere. Derfor bør du udskifte stenene mindst en gang om året for at få maksimal effekt. Hvis stenene bliver for små, så de ligger for tæt op af hinandne, kan luften ikke cirkulere mellem dem – dette er et tegn på, at stenene skal skiftes ud.

Saunadøren
Nordkap Living anbefaler glasdøre til saunaer. De høje temperatursvingninger i saunaen vil få en dør af træ til at “arbejde” for meget, så den begynder at binde og til sidst helt falder fra hinanden. Den varme glød af tonet glas giver desuden en behagelig atmosfære i kabinen og får den til at føles mindre indelukket.
Saunabænke
Nordkap Livings saunabænke til selvbygning kan fås enten i asp, termoasp eller asketræ, der ikke er lige så varmeabsorberende som fyr eller gran. Derudover er bænkene smudsafvisende, hvilket gør det nemt at holde dem flotte og rene i lang tid, hvorimod lettere træ hurtigt begynder at få en gullig farve og blive beskidte.
Bænke til selvbygning sælges i to meters længde og kan nemt tilpasses den ønskede længde.
Hvis man ikke ønsker at investere helt så meget, som disse bænke kan koste, tilbyder Nordkap Living også bænke lavet af A-klasse rødel. Hvis du sammenligner priserne med vores konkurrenter, så vær sikker på, de også tilbyder klasse A-træ.
Ligesom med alle andre produkter fra Nordkap Living, tjekkes saunaerne inden afsendelse. Men det er vigtigt, at modtageren selv inspicerer produktet ved modtagelse og før underskrivelse for levering.
Elektriske forbindelser skal udføres af en autoriseret elektriker, medmindre produktet kan sættes direkte i en stikkontakt.
Det er brugerens ansvar, at forbindelsen af sikker, og at strømmen leveres via korrekte kabler m.m.
Tjek, at træet er intakt og fri for splinter før opsætning og brug.
Nordkap Living er ikke ansvarlig for måden, produkterne til selvbygning bruges og behandles under og efter konstruktionen af saunaen. Vi rådgiver gerne, men det er købers ansvar at sikre, arbejdet udføres korrekt, herunder hvordan materialerne bruges.